Workshop med Majorettes i Amiens
[Amiens, 18. juni 2011 kl. 10-12]. Om formiddagen afholder Kristján Ingimarsson en workshop for Les Majorettes de Amiens, en gruppe på i alt 50 unge i alderen 12-16 år hvoraf næsten alle er piger. Selve worskhoppen finder sted i en lille park ved Cirque Jules Verne, og efter Ingimarsson har øvet dansen med de unge skal den spontant opføres på en central plads i Amiens. På Place René Goblet ved monumentet af Philippe Leclerc er man i færd med en ceremoni på årsdagen for afslutningen af 2. Verdenskrig, så Les Majorettes og Ingimarsson bevæger sig i stedet til banegården, hvor flagdansen gennemføres.
Deltagerne i workshoppen kommer fra Amiens Nord fra kvarteret Saint Maurice, den del af Amiens., hvor hustandsindkomsten er lavest Her har Jean Loup Dubois, der til daglig er ansat på Goodyear fabrikken i Amiens, i mere end 25 år sammen med sin kone arbejdet med aktiviteter for unge. Næsten ingen af de unge har været udenfor Frankrig. ”Når de unge smiler, bliver jeg glad. Det er skønt at så mange af de unge vil være med i Foolsoftheworld.com”, fortæller Dubois. En af de unge deltagere, Audrey, supplerer: ”C’est cool…c’est geniale…det er ikke konkurrence det her, det er kun for sjov. For mange af os unge fra Saint Maurice er det første gang vi optræder her inde i midten af byen.” Senere i dag skal de optræde i en rigtig forestilling sammen med Caroline Amoros og Kristján Ingimarsson (fortsættes)

No go..pladsen ved mindesmærket for Philppe Leclerque var optaget af en anden cermoni. Revolution of Fools beslutter sig for ikke at tage kampen op, men fortrækker til banegårdspladsen.

Sidste prøve inden det senere lørdag eftermiddag går løs i en forestilling med Caroline Amoros og Kristján Ingimarsson.

