Kina- landet i midten – Dansk PEN, Mette Holm interviewer Zhang Guangtian og Jun Feng
Helsingør, 8. oktober 2011 – de kinesiske bagmænd til teaterforestillingen Gud Bevare Nydanskerne, der spiller i tre containere på Kongekajen i Helsingør.
”Der er mange rige i Kina og alle forfølger de noget som de måske ikke ved hvad er. Kinesere tænker ikke, vi arbejder kun med døde kroppe, der ikke tænker”, siger Zhang Guangtian i et interview med journalist Mette Holm og han fortsætter: ”Kina er landet i midten. Eller sådan kalder man det. Men den oprindelige betydning af at være i midten tænker de færreste på i dag. Landet i midten er ikke et udtryk for det geografiske, centrale eller nationale perspektiv, men skal forstås meget mere raffineret. Mange af Kinas nationalister er slet ikke kinesere eller i midten. I midten betyder at være i balance og i overensstemmelse med sig selv, det betyder et land der deler sine værdier og beskytter sine borgere, og det tænker nationalisterne mindst af alt på. Før kom du i fængsel, hvis du kritiserede ideologien. I dag bliver du straffet, hvis du kommer på tværs af kapitalismen. Europæere er på en måde i kraft af deres historie og ikke mindst historiebevidsthed mere kinesiske end kineserne.

"My Heart is Green", siger Deng Ziao Peng i Jun Fengs stykke. Deng spilles af Zhang Guangtian, der her ses med Mette Holm og Jun Feng under PEN's debatarrangement om Gud bevare nydanskerne.

Stykket er også – efter et knæfald – et studie i hvordan man kommer frem eller videre? Skal man gå – i en særlig national gangart – og hvad hvis man slet ikke kan gå? Drømmer man så slet ikke om at kunne gå, men om at kunne flyve? Og hvad med vores nationalsymbol par excellence, Den Lille Havfrue, hun kan hverken flyve eller gå, men svømme? Og dog, blev denne vandskabning fløjet til Kina for at repræsentere Danmark på verdensudstillingen i Shanghai i 2010.
Gud Bevare Nydanskerne har tre slutninger for den indvandrefamilie (moderen spilles af Tina Yingying Zhu, faderen af Thomas Chaanhing) stykket følger og betoner således også – mens Jun Feng fra et interimistisk bur eller garderobestativ blæser sæbebobler – at fremtiden er skrøbelig, men også at vi har indflydelse på den.
Store magthavere Krustjov og Deng Xiao Peng er med på scenen og overtaler den unge aktivist til at råbe ”Luk lejren” (Katrine Karlsen), men da ulovlighederne tager fart er de hurtigt væk. Magten er i stykket både synlig og usynlig, men den konkrete protest manifesterer sig altid i et menneskes konkrete og reelle tilstedeværelse. Husguderne er rejst med indvandrerfamilien,  fra Kina til Danmark og de spilles af stykkets instruktør Zhang Guangtian og dramatiker Jun Feng og de kinesiske musikere/skuespillere Wu Wei og Li Xiaoluo.   Teatrets usynlige kræfter bliver synlige på scenen ligesom nisserne fra Kina flytter med til Danmark. Også teknikeren Brian Larsen er med up front. Hertil kan lægges publikum, som også inddrages i forestillingen.