Hjemstavn for skoler: Helsingør Dagblad i undervisningen

Et af indlæggene i hjemstavnstillægget er fra Esrum Kloster, hvor cisterciensermunkene levede gennem 400 år.
Hvad vil det sige at komme fra Helsingør er et centralt spørgsmål, der optager både teatret og Helsingør Dagblads læsere. Spørgsmålet vil altid være centralt, men måske særligt i disse tider, hvor både det globale og det lokale samfund gennemgår store forandringer.
I lidt over et år har Helsingør Dagblad og Helsingør Teater derfor samarbejdet om hjemstavnsfortællinger. En stor del af resultatet har kunnet opleves som teaterprojekter på gader, stræder og boligområder i Helsingør og Fredensborg Kommune, en anden stor del har været løbende publiceret i Helsingør Dagblad.
I dette tillæg har vi samlet alle artiklerne til inspiration for dagbladets læsere og som baggrundsmateriale til børn i Helsingør Kommunes skoler, som ønsker at arbejde med hjemstavnstemaet i en global virkelighed.
For lærere og skoler i Helsingør kommune vil der være mulighed for at få ekstra eksemplarer af indstikket.
kontakt projektjournalist Eva Helena Andersen: 4976 0074
Fik du ikke fat i Helsingør Dagblad den 15. juni 2011 kan du læse pdf-udgaven her:
Download “Helsingør Dagblad i undervisningen
Læs mere om hjemstavn i undervisningen og tilmeld din klasse her:
hjemstavn.com/undervisning/quickstart/
