I Danmark er Isam B. født
Hjemstavn handler ikke kun om tilknytning til lokalområder. Men også om fædrelandsfølelser forstået som identitet knyttet til nationalitet. Og deraf følgende etnicitet. I medierne er Isam B. kendt som ”forsanger i et multietnisk band” [Outlandish, red.] eller ”kunster med marokkansk baggrund”. Men faktum er, at han er født og opvokset i Danmark, hvor han også bor med sin familie.
På soloalbummet Institution fortolker Isam B. H.C. Andersens fædrelandssang I Danmark er jeg født. Arbejdet med musikvideoen lægger op til diskussion hjemstavnens betydning for migranter. Opgiv eventuelt musikvideoen til FSA under “andre udtryksformer”.
FORSLAG TIL ARBEJDSINSTRUKTION
1. Hav blyant og papir parat
2. Syng I Danmark er jeg født i klassen [Schierbeks melodi - følg dette link og find teksten. klike på klaveret for akkompagnement].
3. Skriv før nogen siger noget de første 10 ord, der falder dig ind.
4. Sammenlign først i par, så i grupper og til sidst i klassen de ord I har skrevet. Kom med sandsynlige årsager til, at der er både forskelle og ligheder.
5. Se Isam B.’s musikvideo ”I Danmark er jeg født”.
6. Gentag punkt 3-4 og sammenlign resultatet med det første.
7. Se musikvideoen igen og noter alle steder og stednavne, der optræder.
8. Beskriv effekten af samspillet mellem sangtekst og de udvalgte steder og stednavne.
9. Den varme stol: Vælg en klassekammerat som ”skal være Isam B.”. Resten af klassen interviewer ”Isam B” om hvorfor han har valgt at fortolke H.C. Andersens fædrelandssang.
10. Diskuter resultaterne fra Den varme stol på baggrund af dette interview i Psykiatri-Information.
11. Afklar i grupper og fremlæg for klassen, hvad forskelle på og ligheder mellem hjemstavnsfølelser og fædrelandsfølelser er.

