Book et møde

VELLE

VELLE er vores køkkendesign med bølger på fronten udviklet med inspiration fra de danske kyster. Den iøjnefaldende taktile overflade insisterer på at blive bemærket og mærket på – det er en sanselig oplevelse ud over det sædvanlige. VELLE er til dig, der gerne vil have et organisk og moderne udtryk i dit hjem.

Inspireret af de danske kyster

Med inspirationen fra de danske kyster får du et køkken, der giver dig følelsen af at være i ét med elementerne. De svungne former leder tankerne hen på et bølgende hav og inspirerer til at udforske de mange muligheder, køkkenet har at tilbyde.

Skræddersy din indretning

VELLE giver dig mange forskellige muligheder for at sammensætte netop dit køkken og øvrige indretningsløsninger til hjemmet. De kan både have kantede og afrundede hjørner, ligesom de forskellige behandlinger og indfarvninger giver mulighed for at skabe det køkken og interiør, du går og drømmer om. Vi hjælper selvfølgelig med sparring og ideer.

Giv dit køkken de helt rigtige former

CURVE er det iøjnefaldende og forførende valg af moduler, der bryder med kantet kassetænkning. Den buede form er designet med det formål at tilføje ekstra wow-faktor til dit køkken og dit hjem i sin helhed. Med de elegante, bløde, organiske former og afrundede hjørner skabes der et godt flow i køkkenet og muligheden for at udfolde sig kreativt.

Kreative køkkener

Bring dine egne kreative tanker i spil med et skræddersyet køkken med afrundede CURVE-moduler. Vi rådgiver dig selvfølgelig altid gerne om mulige løsninger og ideer til indretning af dit køkken og resten af hjemmet i sin helhed. Vores mål er at skabe indretning, der ikke kun opfylder behovene i dag, men også forventningerne til fremtidens livsstil.

Flydende, legende og levende

CURVE skaber et køkken med et flydende, legende og levende flow. CURVE-modulerne kan bruges til vores PUR- og VELLE-køkkener og give dem et helt andet udtryk, der inviterer til leg og kreativitet i køkkenet. De afrundede former er oplagte til en fritstående køkkenø eller til at bløde udtrykket på dine højskabe op.

Vi behandler træet godt

Vores køkkener er lavet i den smukkeste egetræsfiner i høj kvalitet, der kan behandles med lys, natur- eller mørk olie alt efter præferencer. Med en lys olie får du et naturligt og råt udtryk, naturolie trækker det naturlige liv og varme frem i træet, mens mørk olie tilføjer en mørk nuance og varme, der leder tankerne hen på røget eg.

Ønsker du at give dit køkken endnu mere karakter og særpræg, kan du vælge én af vores tre eksklusive farver: Pigeon Blue, Dried Sage og Olive. De har alle et både moderne og tidløst udtryk, som underbygger visionen om at skabe køkkener for livet.